Conversionboost 2017 – tak for en fantastisk dag!
Her kan du se billeder fra Conversionboost på Axelborg den 14. marts 2017:
Her kan du se billeder fra Conversionboost på Axelborg den 14. marts 2017:
Gæsteindlæg af Lars Roed, Senior Project Manager og UX expert hos Vaimo.
Når snakken falder på UX, tænker mange på selve designdelen. Og ja, UX er også en del af hele den grafiske brugerflade, men det er så meget mere. Det handler om at forstå sine kunder og hele deres adfærdsmønster, når de handler ind på nettet. Ved at analysere hvordan dine kunder opfører sig, skabes der grobund for at udarbejde en shopløsning, som er tilpasset netop dine kunder og deres behov. Og det vil i sidste ende give en bedre
bundlinje.
Men det er også vigtigt at have for øje, at hele processen omkring at optimere sin webshop i forhold til sine kunders adfærdsmønster er en on-going proces, som skal holdes ved lige og hele tiden optimeres for at opnå de bedste resultater.
Som den kloge webshopejer du er, vil du nok spørge, hvordan kommer jeg så i gang med denne del? Det vil jeg prøve at svare på igennem en liste med 5 ting, jeg mener er relevant, at du skal tænke over i den forbindelse og der er også tiltag du kan implementere med det samme.
For at få succes med din webshop-løsning skal du være opmærksom på, hvad dine kunder foretager sig på din shop. Hvilke produkter lægger de i kurven? Ender de med at gennemføre købet, eller forlader de købsprocessen ved indkøbskurven? Altså hvor i hele købsflowet mister du dine kunder? Du kan opnå besparelser og meget bedre konverteringer ved at prøve at forstå dine kunder og deres måde at agere på.
Arketyper også kaldt Persona
En rigtig god øvelse er er sætte dig ned og prøve at beskrive dine kunder. Eller rettere sagt, fordele dine kunder ind i primær- og sekundær segmenter. For hvis dine tiltag skal virke og skal give noget på bundlinjen, skal du ramme plet hos dine kunder. Og det gør du ikke ved at prøve at ramme 3-5 forskellige kundesegmenter på samme tid. Derfor er min anbefaling, at du max arbejder med 2 forskellige segmenter. Da det vil gøre det muligt at lave tiltag, som rent faktisk rammer dine målgrupper og skaber konvertering.
Hvordan finder du dine kundearketyperne
Den bedste indgangsvinkel er at tage udgangspunkt i noget af alt den data som du har indsamlet i din webshop og salgsafdeling. Herigennem kan du finde meget detaljer omkring dine kunder.
Herefter kan vi så gå i gang med at beskriver de hypotetiske kunder med navn, adresse, alder, hvor de bor, deres uddannelse, deres erfaring med internettet herunder webshops, hvor tit de køber ind på din webshop, samt deres ønsker, krav og behov også i forhold til din webshop. Næste step er at beskriver vi hvordan deres hverdag, deres uge, hvornår de går på internettet – altså i hvilke tidsrum, hvad de køber i de webshops de benytter, osv. Således at vi har et så realistisk billede af hvem de er som overhovedet muligt. Dette arbejde gør det også meget lettere næste gang i støder på et problem – så kan I spørger jer selv, hvad vil Torben i denne situation. Altså I vil have et fælles fodslag omkring hvem jeres kunder er.
Adfærd
Når du sætter dig ind i dine kunders adfærd, er der større chance for, at du får dem til at købe dine produkter. Tænk på, hvordan du kan give dem tilstrækkelige og relevante informationer til, at de gerne vil købe dit produkt. Altså ting som følgende:
Og du skal finde ud af hvad der tricker dem til at gennemføre en ordre i netop din webshop. Altså på baggrund af viden omkring dine kunders adfærd, hvad er det som får dem til at lægge en ordre i din webshop og ikke i en af dine konkurrenters? Og meget gerne komme igen.
En god måde at undersøge hvordan dine kunder opfatte din webshop, er en brugertest. En brugertest kan udføres på flere måder. En af de måde jeg har haft succes med er “tænke højt testen”. Da den giver et rigtig godt feedback i den udfordringer der kan være på din webshop og gør du har et godt indblik i hvor på din shop du skal sætte ind. Ifølge forskning fra NNgroup* vil en test med 5 personer faktisk afdække op til 85% af de problemer, der er at finde i brugergrænsefladen. Så hvis du er en mindre webshop, vil 3 personer være rigeligt. Du skal også have økonomi og ressourcer til at udbedre disse fejl som der findes igennem brugertesten.
En anden måde, kan også være at benytte spørgeskemaer. Disse kan eks. sendes med ud sammen med din ordre bliver leveret.
Der er mange måde at indsamle data på og det kan være forskelligt, hvilke løsninger du skal bruge i forhold til, hvad du vil teste. Men et godt sted at starte kan være med at udnytte de muligheder, der er i følgende
Hastighed er en meget vigtig faktor i forhold til dine kunders oplevelse med hele din webshop. Undersøgelser viser at 47% af kunderne forventer at webshoppen loader på under 2 sek.** Så hvis din webshop loader hurtigt og let, vil det optimere dine kunders oplevelse, da de hurtigt kan finde frem til de produkter, som de leder efter. Derudover er det meget relevant i forhold til, hvordan Google ranking’er din webshop. Og når vi taler hastighed, så bliver det endnu vigtigere på mobilen, da internet adgangen ikke altså er optimal på en mobiltelefon.
Relevante værktøjer til at undersøge din hastighed er
Og mit forslag til et område du kan teste på er betalingsforløbet. Da hastigheden her er lige så vigtigt som eks. på kategori oversigten, forsiden osv. Men tit er et område som glemmes.
Men overordnet er der elementer som du skal optimere på
Undersøgelser viser, at kunder som benytter søgning som redskab til at finde frem til de produkter, de efterspørger, konverterer op til 3x så godt. Så det er værd at have fokus på hvordan din søgning fungerer og hvordan dine kunder benytter den. Derudover kan der være meget god viden at hente gennem dine kunders søgeadfærd, f.eks. Giver det dig mulighed for at se, hvilke ord de ofte søger efter, staver forkert osv. Og denne viden kan du også bruge på andre platforme, som f.eks. Google adwords, facebook m.v. Der er altså et stort potentiale for at øge omsætning og konverteringsrate, hvis du arbejder aktivt med at optimere søgefunktionen på din webshop og skaber en god søgeoplevelse for dine kunder.
Viden omkring søgningen kan du finde via Google Analytics Site Search, den kan opsættes, så du er i stand til at måle dine kunders søgeadfærd og dermed indhente relevant viden. Læs mere her, om hvordan du opsætter Google Analytics Site Search.
Derudover er det vigtigt at selve søgefeltet er placeret et sted, hvor det er let at finde og benytte. Altså søgefeltets placering, tilgængelighed og design er afgørende for den værdi, der opnås via den søgning, som dine kunder foretager.
Du skal sørge for, at dine kunder let og hurtigt finde dit søgefelt. Det vil være min anbefaling, at du placerer søgefeltet i toppen af din webshop. Det er nemlig her, dine kunder har en forventning om, at søgefeltet er placeret, da det som ofte også er placeret her på andre webshops. En anden rigtig god ide er, at dit søgefelt er tilgængelig på alle sider i din webshop, således det er nemt for kunderne at navigere, uanset hvor de befinder sig. Dog ville jeg fjerne det checkout flowet. En anden relevant ting er bredden af dit søgefelt. Feltet skal være stort nok til, at kunderne kan se hele deres indtastning og efterfølgende også at rette i deres søgning.
Eks på hvordan Amazon har placeret deres søgefelt
Som det kan ses, anvender de et bredt søgefelt, som er placeret i toppen af deres shop. Det viser tydeligt, at de ved, at søgning er en vigtigt faktor i forhold til konvertering.
Husk også at optimere dit søgefelt, således det også er let at benytte på mobilen. En undersøgelse som FDIH har lavet, viser at godt 40% af alle søgningerne starter på mobilen. Og deres tal viser også at 82% af alle dansker har en mobil, så dette område vil være et godt sted at optimere.
Den sidste ting jeg vil nævne er, søgeforslag, altså når dine kunder starter med at skrive i søgefeltet, så er det en god ide at din søgefunktion kommer med forslag ala Google. Dette gør at søgningen hjælper med til at kunden hurtigt finder de relevante produkter. Derudover giver det også nogle gode forslag til personen som søger, og derved forøges muligheden for et salg. Da disse forslag hænger sammen med det som søges på.
Hele det grafiske oplevelse er vigtig for, hvordan dine kunder oplever din webshop.
● Det er vigtigt, hvordan dine effekter fungerer, kører de flydende og uden støj?
● Er der en gennemgående rød tråd i hvordan alle dine CTA knapper er designet? – altså ved dine kunder, at når de klikker på denne knap, så gør det netop det, som kunden forventer.
● Er dit overordnet template tilpasset således dine produkter kommer i fokus?, osv.
Der er mange elementer, som spiller ind, hvis din kunder skal have den optimale oplevelse af dine webshop. Men husk hvis du bestemmer dig for at ændre udseendet af din shop, så test disse ændringer. Det er den eneste måde hvorpå du ved, om de tiltag du sætter i søen rent faktisk også gør en forskel på din bundlinje. Og kun en ændring af gangen, så du få de bedst muligt data tilbage på den områder som du tester.
[button label=”Vis mig hele programmet” url=”/program2017/” color=”#ff6600″ target=”_parent”] [button label=”Ja tak, jeg vil med til Boost!” url=”/tilmelding/” color=”#149610″ target=”_parent”]
Kilder:
* www.nngroup.com/articles/why-you-only-need-to-test-with-5-users/
** blog.kissmetrics.com/loading-time/
Du har måske oplevet Craig Sullivan før? Han har deltaget på snart alt hvad er findes af konferencer og events om konverteringsoptimering. Og med god grund, han er et vandfald af inspiration, indsigt og energi. Altid med nye ideer til hvordan vi bedst arbejder med at optimere digital forretning, gerne med en mellemting mellem pisk og gulerod.
Nu har du chancen for at opleve Craig igen på Conversionboost den 14. marts.
Craig Sullivan er et omvandrende opslagværk i værktøjer, metoder, modeller og analyser, gerne på et komplekst og udtømmende niveau. Så Craig er en rigtig specialist og en af de få ægte konverteringsnørder. Så på mange måder er Craig ikke bare den perfekte indgang til hele emnet, men også altid en inspiration for os, der arbejder med optimering hver dag.
Heldigvis er Craig også stor fan at at dele sine erfaringer og formidle sine måder at gå til opgaven på. Alene på Slideshare ligger der 55 præsentationer, og der er rigeligt at tage fat på der, hvis du skulle være løbet tør for ideer.
På twitter har Craig længe sendt flere tweets end gennemsnittet, og der kan man også finde hans paper.li (sådan en form for digital avis), der hedder OptimizeorDie Daily.
Så skal du holde dig orienteret om konverteringsoptimering og kun vælge et sted, så skal du vælge Craig Sullivan!
Derfor ved vi også, at Craig altid har noget interessant på hjerte, ikke mindst fordi han spænder så bredt. Han er fx også stærk på UX og analytics, hvilket ikke er en kombination vi ser så ofte. I år udfordrer han mobil optimering sikkert i erkendelse af, at det mest er blevet ved snakken for de fleste. Men døm selv, kom og hør Craig. Du får med garanti et spark et sted, der både er relevant og pengene værd.
Varm op med Craig på youtube, fx med denne glimrende præsentation om cross-device testing – i øvrigt fuld af danske eksempler.
[button label=”Vis mig hele programmet” url=”/program2017/” color=”#ff6600″ target=”_parent”] [button label=”Ja tak, jeg vil med til Boost!” url=”/tilmelding/” color=”#149610″ target=”_parent”]
Hvordan er det at opleve et Conversionboost? Tag ikke blot vores ord for det – se vores video fra sidste år, hvor talere, deltagere og arrangører fortæller om hvad Conversionboost er for dem. Hør Michael Aagaard, André Morys, David Darmanin og flere sætte ord på hvad dagen betød for dem.
Vi gør os umage med at skabe de bedste rammer for dig. På Axelborg i København leverer vi et godt show, i en superflot sal, med en dejlig frokost og behagelig stemning.
Så tag et kig på hvordan her i dette sammenklip på et par minutter.
[button label=”Vis mig hele programmet” url=”/program2017/” color=”#ff6600″ target=”_parent”] [button label=”Ja tak, jeg vil med til Boost!” url=”/tilmelding/” color=”#149610″ target=”_parent”]
Så kører Conversionboost toget igen: 14. marts 2017
De første navne på forårets optimeringsscene er klar, og flere er på vej.
Lad os gå lige til stålet – vi glæder os over at kunne præsentere følgende navne til marts:
Craig Sullivan – kendt som formidler af stor indsigt og erfaring omkring praktisk konverteringsoptimering. Altid kæk med skarpe holdninger, men også med de hårde erfaringer fra store og systematiske optimeringsprojekter. Dybt forankret i både Analytics og UX, altid med fokus på ROI og forretningsforståelse. En ægte specialist indenfor optimering.
Og vi ved, at han har spændende ting med i posen, for han drøner rundt og holder oplæg i hele verden. Vi glæder os til hans pragmatiske og energiske mavepustere.
Amy Harrison – et ukendt navn for nogle, men hun er blevet en etableret taler på de udenlandske konferencer. Amy er tekstforfatter med et skarpt øje for salg og optimering. Du kan lære hende at kende ved at tjekke videoen på hendes site.
Vi forventer samme skarpe, underholdende og ikke mindst super-konstruktive tilgang på forårets Boost. Og så ser vi frem til at få copywriting med som emne, noget vi ikke har dyrket så meget tidligere, men som alle ved, kan have vanvittig stor effekt.
Mogens Møller – han nåede lige at få kælenavnet Konverteringsskjorten, inden han tog hul på iværksætter-drømmen i Sleeknote. Og mens Sleeknote buldrer derudaf, så har Mogens faktisk haft travlt med at rejse rundt og tale optimering.
Så nu er Mogens tilbage på Conversionboost med en stærkt kombination af optimering, digital vækst og hårdtkøbte erfaringer.
Jacob Kildebogaard – vi savnede ham sidste år, men nu er han tilbage på scenen. Udover at være medarrangør er Jacob stadig det stærke navn, når det kommer til data-baseret analyse og optimering. Det vi alle taler og hører om, det praktiserer Jacob.
Denne gang kører han live analyse, hvor du kan være heldig at få udfordret dine data. Så det er her, vi allesammen skal spidse ører og tjekke ud, hvordan det skal gøres.
Tilmeldingen er åben og bemærk lige, at du kan spare kr. 500 inden til og med den 18/1 – ja, du kan nå at få det med i budgettet i 2016 også.
[button label=”Vis mig hele programmet” url=”/program2017/” color=”#ff6600″ target=”_parent”] [button label=”Ja tak, jeg vil med til Boost!” url=”/tilmelding/” color=”#149610″ target=”_parent”]
Et stort tak skal lyde til deltagere, talere, arrangører, sponsorer og alle andre involveret i ConversionBoost 2016.
Se de flotte stemningsbilleder her
Vi kan ikke dy os for også at dele et par stykker her: