Så er Conversionboost ’17 klar til kamp

Så kører Conversionboost toget igen: 14. marts 2017
De første navne på forårets optimeringsscene er klar, og flere er på vej.

Lad os gå lige til stålet – vi glæder os over at kunne præsentere følgende navne til marts:

Craig Sullivan – kendt som formidler af stor indsigt og erfaring omkring praktisk konverteringsoptimering. Altid kæk med skarpe holdninger, men også med de hårde erfaringer fra store og systematiske optimeringsprojekter. Dybt forankret i både Analytics og UX, altid med fokus på ROI og forretningsforståelse. En ægte specialist indenfor optimering.

Og vi ved, at han har spændende ting med i posen, for han drøner rundt og holder oplæg i hele verden. Vi glæder os til hans pragmatiske og energiske mavepustere.

Amy Harrison – et ukendt navn for nogle, men hun er blevet en etableret taler på de udenlandske konferencer. Amy er tekstforfatter med et skarpt øje for salg og optimering. Du kan lære hende at kende ved at tjekke videoen på hendes site.

Vi forventer samme skarpe, underholdende og ikke mindst super-konstruktive tilgang på forårets Boost. Og så ser vi frem til at få copywriting med som emne, noget vi ikke har dyrket så meget tidligere, men som alle ved, kan have vanvittig stor effekt.

Mogens Møller – han nåede lige at få kælenavnet Konverteringsskjorten, inden han tog hul på iværksætter-drømmen i Sleeknote. Og mens Sleeknote buldrer derudaf, så har Mogens faktisk haft travlt med at rejse rundt og tale optimering.

Så nu er Mogens tilbage på Conversionboost med en stærkt kombination af optimering, digital vækst og hårdtkøbte erfaringer.

Jacob Kildebogaard – vi savnede ham sidste år, men nu er han tilbage på scenen. Udover at være medarrangør er Jacob stadig det stærke navn, når det kommer til data-baseret analyse og optimering. Det vi alle taler og hører om, det praktiserer Jacob.

Denne gang kører han live analyse, hvor du kan være heldig at få udfordret dine data. Så det er her, vi allesammen skal spidse ører og tjekke ud, hvordan det skal gøres.

Tilmeldingen er åben og bemærk lige, at du kan spare kr. 500 inden til og med den 18/1 – ja, du kan nå at få det med i budgettet i 2016 også.

Få en hel dags Conversionboost for kun kr. 2.995 (+moms)

Et specialiseret event om digital vækst og optimering.

[button label=”Vis mig hele programmet” url=”/program2017/” color=”#ff6600″ target=”_parent”] [button label=”Ja tak, jeg vil med til Boost!” url=”/tilmelding/” color=”#149610″ target=”_parent”]